3 måder, til at spare penge på din bilforsikring

At eje en bil betyder et hav af udgifter. Hvorfor ikke prøve at spare hvor det er muligt? Vi har samlet nogle få punkter du bør overveje, når du tegner din bilforsikring – hvem ved, måske har du mange penge at spare.

 

 

1. Bed om rabat

Vær ikke bange for at prutte om prisen! Spørg forsikringsselskabet om de kan tilbyde dig nogen form for rabat på forsikringen. Du har ikke noget at miste, så du kan kun blive positivt overrasket. Flere selskaber har eksempelvis mulighed for, at tilbyde dig bedre priser hvis du samler flere af dine forsikringer hos dem. Hvis forsikringsselskabet ikke kan tilbyde dig nogen rabat, skal du ikke tøve med at skifte til et billigere forsikringsselskab. En online sammenligningsportal kan hurtigt give dig overblikket over alle udbydere på markedet og sammenligne priserne for dig. Det er dermed nemt for dig at finde den billigste bilforsikring til dine behov.

 

 

2. Vælg en højere selvrisiko

Jo højere selvrisiko du vælger, desto lavere vil din årlige forsikringspræmie typisk også være. Det er altså en let måde at spare penge på bilforsikringen, men det betyder også, at hvis du laver en skade på din bil, skal du betale den højere selvrisiko. Vælg derfor kun den højere selvrisiko, hvis du har en god skadeshistorik – og husk altid at vurder hvor meget din økonomi tillader dig selv at dække. Sidder du i forvejen stramt i det, kan en høj selvrisiko vælte din økonomi hvis skaden sker. Oftest vil det være langt mere overskueligt at betale det ekstra i måneden end pludselig at skulle bøde hvis uheldet først er ude.

 

 

3. Begræns dækningen

Når du skal købe bilforsikring, har du typisk mulighed for at foretage forskellige tilvalg, såsom førerforsikring, vejhjælp og lignende. Alle tilvalgene gør din bilforsikring dyrere, så hvis du vurderer, at du kan undvære dem, kan du skære ned på den årlige forsikringspræmie. Men her handler det igen om, at vurdere dine behov og din generelle kørsel. Tænk også over, om du ofte låner din bil ud til venner eller familiemedlemmer. I så fald kan det være, at du skal ændre i din forsikringspolice for at være sikker på, at disse personer er dækket ved en eventuel skade